billede05.jpg

Hele vores virksomhed er baseret på begrebet ”flittige hænder”.

De fleste af vores medarbejdere er mennesker, som af en eller anden grund ikke er i stand til at arbejde på samme måde, som de fleste andre. Nogle kan kun arbejde få time hver uge, men tilsammen kan vi løfte næsten enhver opgave.

Fællesnævneren er, at der er et brændende ønske om at udføre opgaven bedst muligt. Også selvom opgaven er nok så beskeden. Vi er bare glade, når vi kan få vores flittige hænder i arbejde.

Det betyder samtidig, at det giver dig som kunde en række fordele.

Først og fremmest behøver du ikke at lede efter arbejdskraft, som kan påtage sig skæve eller monotone opgaver. Dem klarer vi med glæde. Også de opgaver, de fleste andre enten ikke kan, eller ikke er særligt motiverede for at påtage sig.

Sekundært udviser jeres virksomhed samfundsansvar. Vores medarbejdere har normalt ikke store chancer for at komme ind på arbejdsmarkedet. Men her virker det perfekt. Det er din virksomhed med til, og ønsker I at synliggøre, at I tager dette medansvar, hjælper vi gerne med at fortælle den gode historie.